For 4 uger siden fik jeg en blodprop, som fik en god udgang. Der hvor der skete skade, var i min psyke. For ca 10 år siden havde jeg en blodprop i hjernestammen, den har siden givet nogle problemer, som jeg har lært at håndtere, MEN jeg kom ret hurtigt videre med mit liv, uden at blive forskrækket, som jeg så blev denne gang. Faktisk tog det næsten tre uger før end jeg indså/forstod, at denne blodprop gav mig psykisk påvirkning, jeg ikke selv kunne håndtere, eller måske har jeg klog af skade og stædighed indset, at opfinde den dybe tallerken to gange er spild af tid. Jeg mailede til min praktiserende læge om min situation, og hun/Trine er en vaks ung dame, som kender mig ret godt, afsatte 2 konsultationer i forlængelse af hinanden. ALLE jeg har talt med angående blodproppen siger “hvor du heldig”, og så skifter vi emne. Det er også helt forståeligt, for går man lidt tættere på mig, kan man risikere, at hende den stærke ULV, måske finder på at pive, og hvad pokker gør man så, hende der plejer at hjælpe andre. OG det er fuldt forståeligt ;-). Selv mennesker helt tæt på er ikke blevet indviet i min psykiske oplevelse. Kort efter udskrivelsen fés jeg rundt, og var “bare så rask”, men når ingen så mig, lå jeg fladt på sofaen, og var bare SÅ træt og udmattet og total vildrede i hjernen.
Nå, men tilbage til doktor Trine og mig. Jeg fortalte om, hvordan jeg følte og tænkte, og bestemt ikke kunne forstå mig selv, og så svarede hun, at det var da såre logisk, jeg havde jo været helt derude, hvor mange ikke kommer tilbage, hvor rigtigt mange mennesker dør. OG det er for alle en chokerende oplevelse. Vi talte også om min egen opfattelse af “velbehandlet” og i “remission”, samt at mit kolesteroltal er super flot, mit medicin behov er indskrænket betydeligt, jeg har tabt mig en del kilo, BT meget fint osv. Jeg har opfattet det som om, at jeg er rask, at sygdommen er slut. MEN det er den ikke. “Betragt det som en rygsæk, der varierer i tyngde alt efter sygdomsaktivitet, men rygsækken/lupussen er der for evigt” sagde doktor Trine. Den samtale med min læge har taget trykket ud af ballonen. Vi aftalte en ny dobbelt tid om godt en måned.
Leave a Reply