Forskning: Hvad betyder arv og miljø for lupus? April 2018

Arv og miljø

Forskning: Hvad betyder arv og miljø for udvikling af lupus?

Lupus er en alvorlig autoimmun bindevævssygdom, der kan angribe hud, led, kredsløb og indre organer. Nyrerne påvirkes hos omkring hver tredje patient. Men hvem risikerer at få sygdommen? Ny forskning i genetik og miljø skal gøre det muligt at identificere dem med en særlig risiko, så lægerne kan skræddersy kontrolforløb og behandling.

Henrik Leffers

Forskningen i lupus er vigtig for de mellem 1500 og 2000 danskere, der har sygdommen. For fører sygdommen til alvorlige nyreskader, er der tale om en alvorlig tilstand, hvor patienten kan få brug for dialyse eller transplantation. Men hvis lægerne ved, hvilke patienter der er særligt udsatte, kan lægerne holde ekstra øje og sørge for at patienterne får den rette behandling i tide. 

Nyt forskningsprojekt undersøger samspillet mellem gener og miljø

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvad arv og miljø betyder for udvikling af lupus. Henrik Leffers, 1. reservelæge og ph.d.-studerende gik i efteråret 2017 i gang med at forske i sagen ved Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi på Rigshospitalet. Gigtforeningen støtter projektet med 1.250.000 kr. Studiet kører til 2021.

"Forskningen har de senere år identificeret en række særlige arveanlæg hos mennesker med lupus. Mindst 50 forskellige gener ser ud til at øge risikoen for at udvikle sygdommen. Dem ser vi nu nærmere på," siger Henrik Leffers, der har taget orlov fra sin speciallægeuddannelse for at gennemføre projektet.

"Vi forventer ikke at enkeltstående gener kan udløse lupus, og derfor har vi fokus på kombinationer af gener og kombinationer af gener og miljøfaktorer."

Vil forudse risiko og sygdomsforløb

Så vidt forskerne ved, kan ingen af de genetiske anlæg i sig selv påvise, om en bærer udvikler de farlige symptomer af sygdommen, som kan angribe eksempelvis nyrerne. Forskernes mål er derfor at påvise kombinationer af forskellige risikoforbundne gener og miljøfaktorer, som kan forudsige risiko for eksempelvis nyreskade og andre alvorlige forløb.

"Vi ved, at faktorer i miljø og livsstil kan forværre risikoen. Derfor undersøger vi også, hvad der sker, når flere af generne er til stede samtidig, og når personen for eksempel også ryger eller bruger p-piller," forklarer Henrik Leffers.

Forskernes teori er, at ét bestemt gen for eksempel fordobler en i forvejen ganske lille risiko. Rygning fordobler måske også risikoen. Men når begge dele er til stede, kan risikoen være mere end firedoblet.

"Har samme lupuspatient et eller flere særlige gener og er samtidig ryger, kan der være tale om en væsentligt større risiko. Måske viser det sig oven i købet, at de enkelte gener og livsstilsfaktorer gensidigt forstærker hinanden," forklarer forskeren.

Hvis hypotesen viser sig at holde, nærmer Henrik Leffers sig en model, der kan finde ny-diagnosticerede lupuspatienter med de kombinationer, der er farlige for eksempelvis nyrerne.

"Det kan gavne behandlingen af patienterne, fordi nyrepåvirkning ikke altid giver symptomer, som de selv kan mærke. Symptomer som f.eks. væskeophobning kommer først ved mere omfattende skade på nyrerne, og det kan forsinke lægernes mulighed for at reagere," pointerer han.

"Vi er dog meget opmærksomme på at holde øje med patienternes nyrer ved blandt andet at måle mængden af protein i urinen."

En landsdækkende undersøgelse

Henrik Leffers undersøger den genetiske profil hos alle de danske lupuspatienter, der har lyst til at deltage i undersøgelsen. Resultaterne kombineres med oplysninger om rygning og andre miljøfaktorer.

Hvis man har sagt ja til at deltage i projektet, udfylder man et spørgeskema om en lang række miljøfaktorer og svarer bl.a. på, om man har røget eller brugt prævention med kunstige hormoner. Deltagerne afgiver desuden en blodprøve og giver tilladelse til analyse af deres genetiske profil.

Alle landets reumatologiske afdelinger, som behandler patienter med lupus, inviteres til samarbejde om dataindsamlingen, som forventes at være på plads inden for halvandet år, siger Henrik Leffers. Derefter går han i gang med at bearbejde de mange data.

En undersøgelse som denne er tidligere med støtte af Gigtforeningen gennemført for leddegigtpatienter. Udfordringen ved lupus er sygdommens sjældenhed, og det er derfor afgørende, at så mange lupuspatienter som muligt deltager.

"Det er muligt, at vi kan samarbejde med udenlandske forskningsgrupper. Det vil betyde, at flere lupuspatienter indgår i undersøgelsen og give større statistisk styrke."

Projektet danner dermed basis for fremtidige studier, som rækker videre end Henrik Leffers’ projekt.

"På den lange bane bliver det muligt at forstå og behandle lupus bedre. Vi håber på at finde den kombination af miljømæssige og genetiske faktorer, som forstyrrer de immunologiske processer og fører til sygdommen. Når vi dertil, bliver skræddersyet medicin måske også en mulighed," afslutter Henrik Leffers.

Hvad er lupus?

  • Lupus er en autoimmun bindevævssygdom og påvirker især led, hud, kredsløb og nyrer.
  • Knapt 2.000 danskere har lupus, og sygdommen rammer især yngre kvinder.
  • En tredjedel risikerer nyrepåvirkning.
  • 50–60 gener er forbundet med lupus.
  • Rygning og p-piller forøger risikoen for at udvikle sygdommen.
Publiceret 17.04.2018